Første spadestik til et nyt hovedkvarter til Multinational Division North.

Første spadestik blev taget af projektets styregruppeformand Daniel Aarup-Kristensen, chef for Ejendomsstyrelsens Bygge- og Anlægsafdeling, Oberstløjtnant Lene fra Forsvarskommandoen og oberstløjtnant Jacob fra Multinational Division North.

Multinational Division North (MND N) er et samarbejde mellem det danske, lettiske og estiske forsvar. Det nye byggeri er et supplement til det eksisterende hovedkvarter i Letland.

 

Til arrangementet i oktober var der repræsentanter for både Ejendomsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Ejendomsstyrelsens lokale Etablissementspartnerelement på Gardehusarkasernen, projektets rådgivere og entreprenører, og selvfølgelig repræsentanter for de kommende brugere fra Multinational Division North.

 

Efter planen er byggeprojektet færdig medio 2025. Projektchef Børge Hansen fra Ejendomsstyrelsens Bygge- og Anlægscenter Nord ser frem til en god byggeproces i lyset af det hidtidige gode samarbejde mellem parterne.