På denne side kan du læse mere om PFAS generelt, PFAS-forureningerne på Forsvarets arealer og Ejendomsstyrelsens indsats for kortlægge og monitere PFAS-forureninger på Forsvarets arealer. Du kan desuden finde en del af den omfattende dokumentation og rapporter om vores undersøgelser og resultater, så du har mulighed for selv at orientere dig. Denne dokumentsamling vil løbende blive udbygget.

 

 

Hvad er PFAS?

  • PFAS-forbindelser er en gruppe på omkring 9.000 forskellige stoffer, herunder PFOS og PFOA som i dag er ulovlige at anvende. PFOS og PFOA kan skade fertiliteten samt mental og fysisk udvikling af fostre. Nogle PFAS-forbindelser er desuden mistænkt for at være kræftfremkaldende og kan modvirke effekten af vacciner.
  • PFAS-forbindelser ophobes i blod, lever og galde.
  • PFAS-forbindelser kan i naturen omsættes til andre PFAS-forbindelser, men nedbrydes ikke fuldstændigt

Du kan læse mere om PFAS-forbindelser på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

 

Hvor anvendes PFAS?

PFAS anvendes i mange produkter og brancher for eksempel i brandskum, overfladebehandling, tøj, kosmetik, papir, foto, maling, elektronik og hydraulik.

 

PFAS tidslinje

PFAS-forbindelserne kan dateres tilbage til 1940’erne, men det er først midt i 1960’erne at brugen af PFAS for alvor tager fart. Først langt senere opdager man, at visse stoffer i stofgruppen er problematiske. I 2006 sker den første EU regulering af PFAS.

 

1949

3M starter produktionen af perflourforbindelser.

 

1966 - 1990

Brugen af PFAS slår igennem.

 

1990 - 2000

PFAS produceres i store mængder.

 

2000

3M udfaser produktionen af PFOS og PFOA.

 

2006 - 2009

EU regulering - PFOS udfases fra blandt andet brandslukningsskum.

 

2011

Anvendelse af restlager af PFOS skum forbydes.

 

2012

Ejendomsstyrelsen bliver opmærksomme på problematikken på nordisk miljøkonference.

 

2013

Miljøstyrelsen opstarter screeningsprojekt. Ejendomsstyrelsen indgår i Miljøstyrelsens projekt og udtager de første målinger på Flyvestation Karup.

 

2014

Screening på brandøvelsespladserne på Flyvestation Karup og Flyvestation Skrydstrup.

Ved forureningsundersøgelser ved brandøvelsespladser medtages de første analyser for PFAS.

 

2013 – 2015

EU-miljøkvalitetskrav for overfladevand som et årsgennemsnit for PFOS, kommer til at danne baggrund for risikovurderinger i Ejendomsstyrelsens senere undersøgelser af overfladevand.

 

Miljøstyrelsen udsender sum kriterium for 12 PFAS-forbindelser i drikkevand, grundvand og jord. Hidtil er der undersøgt for nogle bestemte PFAS-stoffer samt antal forskellige stoffer i de enkelte undersøgelser. Fremadrettet undersøges der for de særlige 12 PFAS-forbindelser jævnfør de nye kriterier. Ejendomsstyrelsen iværksætter screening på 21 etablissementer under Forsvarsministeriets område. Delresultater fra screeningen foreligger.

 

2016

Ejendomsstyrelsens hovedrapport af gennemført screening viser, at det hovedsageligt er brandøvelsespladserne, der er forurenet, men der konstateres også PFAS forekomst fra andre aktiviteter, under eller omkring det gældende kriterium.

 

2017

Ejendomsstyrelsen iværksætter supplerende undersøgelser for PFAS på relevante etablissementer under Forsvarsministeriet og foretager de første undersøgelser af overfladevand.

 

2018

EU direktivet for PFOS i overfladevand implementeres i bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Ejendomsstyrelsen undersøger og moniterer de opdagede grundvandsfaner. Herudover indhentes viden omkring undersøgelser af overfladevand i forhold til overholdelse af EU direktiv.

 

2019

Ejendomsstyrelsen indhenter viden om mulige teknikker for oprensning. Kendte forureninger moniteres og undersøges for at kunne afgrænse udbredelsen. Ejendomsstyrelsen foretager den første undersøgelse af fisk.

 

2020

I samarbejde med nordiske partere arbejder Ejendomsstyrelsen på at få afholdt en international NATO workshop om afværgning af PFAS. Dette forhindres desværre af Covid-19 situationen.

 

Ejendomsstyrelsen moniterer de konstaterede grundvandsfaner og risikovurderer dem i forhold til drikkevandsressourcer og overfladevand. Der udføres supplerende PFAS undersøgelser for at afklare forureningsomfanget.

 

2021

Miljøstyrelsen opdaterer kriterierne for PFAS for grundvand, der nu gælder for 22 PFAS-forbindelser samt en lavere grænseværdi for 4 særlige PFAS forbindelser, der tillige er gældende for drikkevand. Ejendomsstyrelsen vil på denne baggrund skulle revurdere om andre aktiviteter end brandøvelsespladser kan være problematiske i lyset af de nye kriterier.

 

I Forsvarsministeriets grønne handleplan 2021–2025 indgår et pilotprojekt til test af afværgemetoder overfor PFAS-forureninger.

 

PFAS forureninger

Problemet med PFAS-forureninger er en global problemstilling. Der arbejdes globalt intenst på at finde tekniske løsninger på at nedbringe eller fjerne PFAS-forbindelser. Hovedvægten af de nuværende tekniske løsninger fokuserer på rensning af vand, mens teknikker til oprensning af jordforurening på nuværende tidspunkt er i udviklingsstadierne.

 

PFAS-forureninger på Forsvarets arealer

Ejendomsstyrelsens rolle

Ejendomsstyrelsen er ansvarlig for kortlægning og monitering af PFAS forureningerne på Forsvarets arealer. Det er vi i kraft af vores rolle internt i Forsvarsministeriets koncern, hvor vi yder koncernfælles rådgivning på miljø-, natur-, klima- og energiområdet og varetager et række opgaver inden for miljøområdet på Forsvarsministeriets område.

 

Ejendomsstyrelsen er ikke tilsynsmyndighed på området. Derfor derfor samarbejder vi med tilsynsmyndighederne om de konkrete risikovurderinger, vores rådgivere laver, på baggrund af vores måleresultater.

 

Frivillige undersøgelser med afsæt i Forsvarsministeriets strategier

Baggrunden for Ejendomsstyrelsens PFAS undersøgelser, der er iværksat af egen drift, er Forsvarsministeriets grønne strategier, senest Forsvarsministeriets grønne handleplan 2021-2025. Her er et af indsatsområderne fokus på bedre vandkvalitet.

 

Hvad har Ejendomsstyrelsen undersøgt?

I 2012 hører Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for første gang om PFAS problematikken. Året efter - i 2013 - indgår vi i Miljøstyrelsens arbejdsgruppe om PFAS ved punktkilder.

 

I 2015 bliver det besluttet af iværksætte en omfattende screening af PFAS-forbindelse ved Forsvaret.

 

I denne screening undersøges PFAS-forurening i forbindelse med et række aktiviteter i Forsvaret blandt andet brandøvelsespladser, værksted med hydraulikolie til flybremsesystemer, våbenværksteder, affaldsdeponi, metalliseringsværksteder mm.

 

Ved screeningen blev der målt efter 12 forskellige PFAS-forbindelser. Resultaterne af screeningen viste, at de højeste koncentrationer findes i forbindelse med brandøvelsespladser. Der blev fundet PFAS i forbindelse med næsten alle de undersøgte aktiviteter, men der var væsentlig forskel på koncentrationerne. Ved brandøvelsespladserne var den samlede sum af de 12 PFAS-forbindelser mellem 50– 4.350 µg/L, men det ved de øvrige aktiviteter lå mellem 0,012 – 0,80 µg/L.

 

Resultatet af screeningen blev efterfølgende sendt til samtlige kommuner, regioner og Miljøstyrelsen i 2017 med henblik på videndeling.

 

Løbende miljøundersøgelser

Ejendomsstyrelsen foretager løbende miljøundersøgelser. Det gælder også på PFAS-området. En miljøundersøgelse kan bestå af flere trin: Miljøhistorisk redegørelse, orienterende undersøgelse, udvidede undersøgelser, afgrænsende undersøgelser, moniteringer og afværge.

 

[]-Forureningskortlægningns faser-2021-[MASTER].jpg

(Kilde: Videnscenter for Jordforurening)

 

Hvilke prøver tages?

En miljøundersøgelse består typisk af vandprøver: Grundvand, drikkevand, spildevand og opsamlingstanke samt overfladevand (vandløb, søer, moser og fjorde), jordprøver og sedimentprøver (bassiner, vandløb mv.) I særlige tilfælde er der anlagt et forsigtighedsprincip, hvor der desuden er taget prøver af fisk og græs.

 

Individuel risikovurdering af den enkelte forurening

En miljøundersøgelse afsluttes med en risikovurdering i dialog mellem Ejendomsstyrelsens, styrelsens rådgivere og relevante tilsynsmyndigheder. Ikke to forureninger er ens, og derfor er det vigtigt med en individuel risikovurdering for den enkelte forurening.

 

Forureningerne vurderes blandt andet i forhold til kvalitetskriterierne – i daglig tale grænseværdierne - for PFAS. Når kriterierne ændrer sig, medfører det, at forureningerne må vurderes på ny. Dette har senest gjort sig gældende for kvalitetskriteriet med drikkevand, som 9. juni 2021 lidt forenklet sagt nedsættes fra 100 ng./l til 2 ng./l. Samtidig er der løbende tilføjet nye PFAS-forbindelser, der skal analyseres for, så der nu vurderes i forhold til 22 forskellige stoffer, hvor det tidligere var 12.

 

[]-Skema over grænseværdier (1)-2021-[MASTER].png

 

På nuværende tidspunkt peger risikovurderingerne ikke på et akut behov for afværgeforanstaltninger, men med ændrede kriterier/grænseværdier kan der ske ændringer i risikovurderingerne.

 

Hvad viser undersøgelserne?

Ejendomsstyrelsen har indtil nu undersøgt 67 geografiske lokationer på Forsvarets arealer for PFAS-forurening og fundet det på de 24. Dog er niveauerne meget forskellige.

 

[]-Alle PFAS-undersøgelser (1)-2021-[MASTER].png

 

Ejendomsstyrelsen har særligt fokus på brandøvelsespladserne. Vores første screening i 2016 afdækkede, at det var her, at Forsvaret har de mest omfattende PFAS forureninger.

 

Ejendomsstyrelsen har registreret 52 brandøvelsespladser på Forsvarets arealer. 36 er undersøgt for indhold af PFAS, og på de 28 af dem er der konstateret indhold af PFAS, men igen ikke på samme niveau. Tendensen er, at jo større brandøvelsespladsen er, jo mere omfattende er forureningen. Dette stemmer overens med internationale erfaringer, hvor militære og civile lufthavne ligeledes er erkendt som store forureningspunkter. Det samme gælder brandøvelsespladser, hvor man træner slukning af storbrande.

 

Stort netværk skaber de bedste løsninger

Ejendomsstyrelsen indgår i mange nationale og internationale samarbejder om PFAS-problematikken. Det er et område i stor udvikling, hvor der hele tiden opstår ny viden både om stoffernes påvirkning, målemetoder og oprensnings- og afværgeforanstaltninger. Derfor prioriterer vi et stærkt netværkssamarbejde for at være opdateret på den nyeste viden og kunne dele vores erfaringer. Vi har også delt vores erfaringer om PFAS-undersøgelser og resultater på åbne konferencer og møder med regionerne og kommunerne. Blandt andet følgende:

 

ATV – Jord og grundvand (atv-jord-grundvand.dk) Branchens samlingssted for videndeling, hvor Miljøstyrelsen, regioner, kommuner, rådgivere, entreprenører og universiteter mødes.

2016 : Truer PFAS vores grundvandsressource? En screening af Forsvarsministeriets arealer.

2017 : PFAS- forurening. Forureningsspredning i grundvand og til overfladevand.

2019 : PFAS i overfladevand undersøgelse og risikovurdering. Her omtales resultater fra Ejendomsstyrelsens skumvæskeundersøgelse.

2021 : PFAS – Erfaringer på Forsvarsministeriets arealer.

 

ECDE – European Conference of Defence and the Enviroment (climate-diplomacy.org/events/european-conference-defence-and-enviroment)

 

2017 : Is PFAS a threat towards our drinking water resource and waterways? – Her omtales resultat fra Ejendomsstyrelsens skumvæskeundersøgelse.

2019 : PFAS – Karup Airbase.

 

NORDROCS – Crossing borders (nordrocs.org) Nordisk miljøkonference, der på skift bliver holdt i de nordiske lande. 2018 var I Danmark vært.

 

2018 : Firefighting foam. Præsentation af Ejendomsstyrelsens skumvæskeundersøgelse.

Samme konference : Teknisk tur til BRS Hedehusende, hvor der blev vist rundt.

Poster: PFAS in Firefighting foam – Do the currently used firefighting foams contain PFAS and do these new foams pose a risk to the environment?

 

Møde med Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer samt regionernes årsmøde (2021) for jordforurening. (miljoogressourcer.dk)

 

2018 : Road show deltog på mødet i region nord. Præsentation af Undersøgelser ved Flyvestation Aalborg og Karup og PFAS i Brandslukningskum.

2019 : PFAS – TOP analyser erfaringer. Her omtales resultater fra Ejendomsstyrelsens skumvæskeundersøgelse.

2021 : PFAS overfladevand – erfaringer

 

Region Syddanmark og kommuner i regionen.

2021 :  PFAS – Screening, på Forsvarsministeriets arealer.

 

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse deltager i en række nationale og internationale – såvel som militære og civile - fora og samarbejder om PFAS. Blandt andet Nordisk-Baltisk Forsvarsbygg (NBDE), EU Defence Enviornmental Netword (DEFNET), Nordic Joint Meeting on Remediation og Contaminated Sites (NORDROCS) og Miljøstyrelsens seneste forskning om nye prøvetagningsmetoder i vand.

 

Hvad gør Ejendomsstyrelsen fremadrettet?

  • Vi fortsætter vores indsats med afsæt i Forsvarsministeriets grønne handleplan, dialogen med myndighederne og konkrete individuelle risikovurderinger.
  • Vi fortsætter med at lave supplerende undersøgelser og moniteringer, hvor det vurderes relevant.
  • Vi undersøger de sidste brandøvelsespladser for PFAS.
  • Som led i ”Forsvarsministeriets Grønne Handleplan 2021-2025” iværksætter vi et pilotprojekt til test af afværgemetoder overfor PFAS-forureninger.
  • For yderligere at styrke vores indsats har vi oprettet en Jordforureningssektion i Ejendomsstyrelsen og oprettet et særligt operationsrum, hvor fageksperter fra Ejendomsstyrelsen mødes for at adressere indkommende opgaver relateret til PFAS-forureninger.
  • Ejendomsstyrelsen indgår i et nyt nationalt fagligt netværk på området oprettet af Miljøstyrelsen. Første møde i netværket er afholdt 20. december 2021.
  • Vi vil opfordre Miljøstyrelsen til at vurdere, om Forsvarets arealer kan bringes i spil til de forsøg, styrelsen har iværksat for, sammen med branchen, at skabe bedre metoder til afværge eller oprensning.

 

Dokumentsamling

0221-BRS - Mulig drivmiddelforurening hos BRSNJ

0221-BRS-01004 - Forureningsundersøgelse af PFAS-forbindelser, Thisted Øvelsesplads

0221-BRS-01005 - Supplerende forureningsundersøgelse af
PFAS-forbindelser, Thisted Øvelsesplads

0221-BRS-01006 - Supplerende forureningsundersøgelse af
PFAS-forbindelser

0222-BRS-01004 - Forureningsundersøgelse af PFAS-forbindelser, Øvelsesplads 222 og 241, Midtjylland

0222-BRS-01005 - Supplerende PFAS-undersøgelse , Øvelsesplads 222 og 241, Midtjylland

0222-BRS-01006 - Supplerende olie og PFAS undersøgelse 2019, Øvelsesplads 222 og 241, Midtjylland

0222-CF-01001 - Miljøtilsyn og afgrænsning af restforurening ved tankanlæg

0321-BRS-01002 - Besigtigelse af olieoverløb

0321-BRS-01003 - Opgravning af to jordtanke

0321-BRS-01005 - Boreprofil (B1, Beredskabscenter Sydjylland, Haderslev) og Analyserapport (B1, Beredskabscenter Sydjylland, Haderslev)

0321-BRS-01006 - Orienterende forureningsundersøgelse

0321-BRS-01008 - Supplerende forureningsundersøgelse

0321-BRS-01009

0321-BRS-01010

0321-BRS-01011

0321-CF-01001

321 340 360 BRS Haderslev Monitering PFAS_Grundvand og recipient 2020_En...

0342-BRS-01003

0342-BRS-01004

0423-BRS-01003

0423-BRS-01004

0423-BRS-01005

0521-BRS-01001

0521-BRS-01002

0521-BRS-01005

0521-BRS-01008

0521-BRS-01013

0522-BRS-01006

0522-BRS-01008

0522-CF-01001

0522-CF-01002

0522-CF-01003

0522-CF-01004

0643-01001

0643-BRS-01003

0643-BRS-01004

0643-BRS-01005

0643-BRS-01006

0643-BRS-01010 Forureningsundersøgelse PFAS på brandøvelsesplads

0643-BRS-01011 Supplerende forureningsundersøgelse (inkl. PFAS)

0643-BRS-01012 PFAS monitering i grundvand, 2017

0643-BRS-01013 PFAS monitering i grundvand, 2018

0643-BRS-01014 PFAS monitering i grundvand, 2018

0643-BRS-01015 PFAS monitering i grundvand, 2020

6308-01002

6308-02001

12703.0006-2018 vandkontrol før og efter rensning - Søværnets Haveri Kursus

Aktliste til aktindsigtsanmodning fra DR 2021

Analyserapport (B1, Beredskabscenter Sydjylland, Haderslev)

Analyserapport_vandkontrol DCU og FTU efter rensning

Analyserapport_vandkontrol DCU, søen og FTU før rensning

Bilag 1 - 0643-BRS-01010 Forureningsundersøgelse PFAS på brandøvelsesplads

Bilag 2 - 0643-BRS-01011 Supplerende forureningsundersøgelse (inkl. PFAS)

Bilag 3 - 0643-BRS-01012 PFAS monitering i grundvand, 2017

Bilag 4 - 0643-BRS-01013 PFAS monitering i grundvand, 2018

Boreprofil (B1, Beredskabscenter Sydjylland, Haderslev)

BRS 221 og 240 Beredsskabscenter Nordjylland monitering 2020

BRS 222 og BRS 241 Beredskabsstyrelsen Midtjylland_Rapport_2020_ENDELIG

BRS 341 og 342 Beredskabsstyrelsen Tinglev_Rapport_2020_ENDELIG

BRS 423 Kauslunde øvelsesplads_Rapport_2020_ENDELIG

Sidst opdateret 22. november, 2021 - Kl. 10.53