Nyheder
Støjvarsling
Publikationer
F-35 Campus Skrydstrup er basen for Danmarks nye kampfly F-35. Grundstenen og en tidskapsel nedlægges i gulvet, som markering af det, der er Forsvarets største byggeri i nyere tid.
F-35 Campus Skrydstrup er basen for Danmarks nye kampfly F-35. Grundstenen og en tidskapsel nedlægges i gulvet, som markering af det, der er Forsvarets største byggeri i nyere tid.
Grundstenen sættes af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, under overværelse af blandt andre forsvarsminister Trine Bramsen, Forsvarschef general Flemming Lentfer og chefen for Flyverkommandoen generalmajor Jan Dam.
Chefen for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse generalmajor Anders Mærkedahl Pedersen er vært for arrangementet. Arrangementet finder sted den 18. juni 2021, og er ikke åbent for offentligheden.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på mail FES-KTP-KOM@mil.dk.
OM F-35 CAMPUS
F-35 Campus Skrydstrup er basen for Danmarks nye kampfly. F-35 Campus er ofte blevet kaldt et hangarskib på land, fordi alle faciliteter, der er nødvendige for at holde F-35 klar til at gå på vingerne med minutters varsel er samlet på et sted. Lige fra mandskabsfaciliteter til værksteder.
F-35 Campus dækker et område der svarer til cirka 375 parcelhusgrunde, og hele området er omkranset af en 13 meter høj, støjdæmpende vold. Bag voldene vil der, når hele F-35 Campus er udbygget, være over 40.000m2 under tag.
OM F-35
F-35 er verdens mest avancerede kampfly. Med sine avancerede systemer kan flyet binde alle enheder på kamppladsen sammen og sikre værdifulde informationer til enheder i luften, til lands og til søs, samtid med, at det er en stærk trussel for en potentiel fjende på egen hånd. F-35 er et afgørende værktøj i fremtidens håndhævelse af Danmarks suverænitet og internationale forsvarssamarbejde.
Den første danske F-35 lander i Danmark i 2023. Efter planen er F-35 fuldstændigt implementeret i det danske forsvar i 2027.