[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse]

Forsvarsministeriet har nu iværksat de eksterne undersøgelser i forbindelse med sagen om mulig svindel ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Det drejer sig om en advokatundersøgelse og en revisionsundersøgelse.

Advokatundersøgelsen skal vurdere, om der er grundlag for at placere et tjenstligt ansvar i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets departement i forbindelse med mangler ved det økonomiske kontrolmiljø på indkøbsområdet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Kammeradvokaten gennemfører denne undersøgelse. Undersøgelsen forventes afsluttet i august 2020.

Kommissoriet for advokatundersøgelsen kan findes her

Revisionsundersøgelsen skal undersøge det økonomiske kontrolmiljø på indkøbsområdet i Ejendomsstyrelsen i 2018 og understøtte advokatundersøgelsen. Derudover vil undersøgelsen bidrage med anbefalinger til forbedring af kontrolmiljøet på indkøbsområdet i Ejendomsstyrelsen og yde revisionsbistand med henblik på at styrke indkøbsprocesserne og kontrolmiljøet på tværs af ministerområdet. De første dele af revisionsundersøgelsen forventes at være færdig før sommerferien. Deloitte vil stå for revisionsundersøgelsen og revisionsbistanden.

Opgavebeskrivelsen kan findes her