Solidt bygget gulstensvilla fra 1969 der fremstår originalt i indretning og materialer. Villaen er grundmuret med built up tag belagt med pap. Vinduerne er ligeledes de originale i trærammer og isat termoruder.

Der er ikke ændret på indretningen i denne funktionelle villa. Dejlig stor, lys og imødekommende stue mod syd og med udgang til terrassen. Køkken med god skabsplads og direkte adgang til spisestue samt bryggers.

Værelsesafdelingen består foruden soveværelse med faste skabe, af 2 værelser samt badeværelse med badekar.

Gulvene i stuer og værelser er aske stavparket.

I tilknytning til villaen er der et lukket gårdareal samt et mindre udhus.

Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.

Besigtigelse af ejendommen kan foretages:
- Tirsdag d. 17. september 2013 fra kl. 15.00 til kl. 16.00
- Fredag d. 27. september 2013 fra kl. 14.00 til kl. 15.00

eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste, Steen Hansen på telefon 4132 2904 eller pr. mail fbe-ees08@mil.dk.

Sidst opdateret 18. september, 2020 - Kl. 14.09