Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udbyder nu et antal unikke ejendomme i det centrale København. Ejendommene er en del af De Grå Stokke, der er beliggende i hjertet af København, midt i det historiske Nyboder. Den ældste del af Nyboder blev opført af Christian den Fjerde i 1631 til brug for flådens faste håndværkere, matroser og underofficerer. De ejendomme der udbydes til salg er en nyere del af Nyboder, der i sin nuværende form er opført omkring 1890. 

Tillæg/Supplerende materiale:
23. november 2015 El-tjek


24. november 2015 Tillæg vedr. Sankt Pauls Plads 4


Der udbydes urenoverede og individuelle byhuse. Byhusene er i dag indrettet med 2 til 4 lejligheder, med mulighed for anvendelsesændring til enfamilieboliger med boligarealer på over 200 m2.

Til alle ejendomme hører et gårdareal, hvor køberne har mulighed for at skabe og indrette deres eget uderum. Her er således en enestående chance for at erhverve en bolig eller en lille byejendom i den mere rolige del af København, tæt ved Amalienborg Slotsplads og Kastellet - i gåafstand fra Nyhavn og det hele centrale København.

De enkelte byhuse er alle ledige for nye ejere. Byhusene er fredede og har tidligere tjent som udlejningsboliger for Forsvarets personale.

Skønnet handelspris fra lokal mægler:
Byhus 14: Sankt Pauls Plads 4, grundareal matrikel 103m3, bygningsareal 205 m2,
BBR boligareal 191 m2: 7,750 mio. Fordel at ejendommen har egen gårdhave

Byhus: 35: Gernersgade 26, grundareal matrikel 103 m2, bygningsareal 214 m2,
BBR boligareal 133 m2: 8,0 mio. Spidshus med ekstraordinært lysindfald, hvilket afspejler en forventet høj salgspris.

Byhus 36: Gernersgade 28-30: grundareal matrikel 162 m2, bygningsareal 277 m2,
BBR boligareal 191 m2: 8,250 mio. Prismæssigt lidt under Haregade, pga. lysindfald.

Byhus 37: Gernersgade 32-34: grundareal matrikel 146 m2, bygningsareal 277 m2,
BBR boligareal 191 m2: 8,250 mio. Prismæssigt lidt under Haregade, pga. lysindfald.

Byhus 39: Gernersgade 38-40: grundareal matrikel 160 m2, bygningsareal 277 m2,
BBR boligareal 191 m2: 8,250 mio. Prismæssigt lidt under Haregade, pga. lysindfald.

Byhus 40: Gernersgade 42-44: grundareal matrikel 142 m2, bygningsareal 277 m2,
BBR boligareal 191 m2: 8,250 mio. Prismæssigt lidt under Haregade, pga. lysindfald.

Byhus 44: Haregade 29-30: grundareal matrikel 160 m2, bygningsareal 277 m2,
BBR boligareal 191 m2: 8,400 mio. Forventes højere solgt end Gernersgade, idet modstående ejendom ikke tager megen lysindfald

Byhus 45: Haregade 31-32: grundareal matrikel 144 m2, bygningsareal 277 m2,
BBR boligareal 191 m2: 8,400 mio. Forventes højere solgt end Gernersgade, idet modstående ejendom ikke tager megen lysindfald


Besigtigelse:
Søndag den 4. oktober kl. 10.30 - 11.30.
Mandag den 19. oktober kl. 15.00-16.30
Mandag den 2. november kl. 15.00-16.30
Fredag den 6. november kl. 12.00-13.30
Tirsdag den 10 november kl. 15.00-16.30
Søndag den 15 november kl. 11.00-12.30
Torsdag den 19. november kl. 15.00-16.00

Henvendelse omkring de konkrete ejendomme skal ske til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Mads Møller Jepsen på telefon 7231 3438 eller mail fes-ems02@mil.dk eller Peter Marcus Clausen på telefon 4196 2987 eller mail fes-ems07@mil.dk.

Information vedr. fredede bygninger
Bygningerne er fredede. 

I øvrigt henvises til udbudsmateriales omkring fredningens omfang, hvor Kulturstyrelsen finder det afgørende for fastholdelsen af "De Grå Stokke"s bærende fredningsværdier, at man opretholder bygningernes typiske karakter. Dvs., at man i fremtiden fastholder skiffertagene med få kviste, de store skorstens-piber og lejlighedernes oprindelige rumstruktur.

Med det udgangspunkt er Kulturstyrelsen positiv overfor en sammenlægning af boligerne, således at der bliver tale om større og færre boligenheder, så længe den oprindelige rumstruktur bibeholdes. Det er videre Kulturstyrelsens udgangspunkt, at køkken- og bade/toiletfaciliteter, skal indrettes i den del af byhusene, der vender mod gården, således at stuer og øvrige opholdsrum placeres mod gaden.

Mere information omkring muligheder for sammenlægning af de enkelte lejligheder kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside. 

Yderligere information om ejedommene
Supplerende materiale vil løbende blive lagt på denne hjemmeside. Tilbudsgiver skal således løbende og frem til 24 november. 2015 orientere sig om evt. nye oplysninger/ materiale vedr. ejendommene.

Sidst opdateret 17. september, 2020 - Kl. 16.03