Udbudsmateriale:
Samlet udbudsmateriale - byhus 25

Tilbudsblanket

Tillæg til udbudsmateriale:
Goritas notat 855352 - De Grå Stokke - Rævegade 1-10 - supplerende og tilsyn - notat 3

Goritas notat 853198 - De Grå Stokke - Rævegade 11-20  - supplerende og tilsyn - notat 4 - kvalitetssikring

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse genudbyder nu en unik ejendom i det centrale København.

Ejendommen er i dag indrettet med 10 til 11 lejligheder og er i perioden 2005 til 2007 renoveret og delvis nyindrettet med eksempelvis nyt tag og efterisolering. Renoveringen omfattede desuden bade- og køkkenfaciliteter.

Ejendommen er beliggende Rævegade 6-9 og Sankt Pauls Plads 10. Det samlede bygningsareal udgør ifølge BBR 891 m2.

Til ejendommen hører et gårdareal og ejendommen er ledig for ny ejers brug.

Ejendommen har tidligere tjent som udlejningsejendom for Forsvarets personale - den er fredet og forventes således at kunne opdeles i ejerlejligheder.

Ejendommen er en del af De Grå Stokke, der er beliggende i hjertet af København, midt i det historiske Nyboder. Den ældste del af Nyboder blev opført af Christian den Fjerde i 1631 til brug for flådens faste håndværkere, matroser og underofficerer. Den ejendom der udbydes til salg er en del af det nyere Nyboder, der i sin nuværende form er opført omkring 1890.

Her er således mulighed for at erhverve en byejendom i den mere rolige del af København, tæt ved Amalienborg Slotsplads og Kastellet - i gåafstand fra Nyhavn og det helt centrale København.

Frist for afgivelse af tilbud er: Tirsdag d. 21. juni 2016 kl. 12.00

NB! Tilbud kan fremsendes elektronisk som vedhæftet PDF til mail. Tilbud skal fremsendes til følgende to mail adresser: fes-ems02@mil.dk og fes-ems07@mil.dk

Der kvitteres for modtagelse ved returmail.

Besigtigelse af ejendommen kan foretages følgende dage:
Torsdag d. 2. Juni kl. 16 - 17
Onsdag d. 8. Juni kl. 11.30 - 12.30

Henvendelse vedrørende ejendommen kan ske til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse,
Mads Møller Jepsen på telefon 7231 3438 eller på mail fes-ems02@mil.dk
Peter Marcus Clausen på telefon 4196 2987 eller på mail fes-ems07@mil.dk

Tegninger: 
Tegninger byhus 25

Arealsammenligning Byhus 25

Sidst opdateret 17. september, 2020 - Kl. 15.52