[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse]

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er et ejendomsselskab med en række ekstra funktioner. Kort fortalt, tilbyder vi vores kunder i Forsvarsministeriets koncern optimale betingelser, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Vi er blandt landets største ejendomsforvaltere med en varieret opgaveportefølje, der omfatter alt lige fra ikoniske bygninger som Kastellet og Nyboder til flyvestationer, øvelsesområder og almindelige kontorarbejdspladser.


Vær med til at sætte dit præg

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har en række spændende opgaver foran sig, og dem kan du være med til at præge og løse. Vi har blandt andet netop indgået Danmarks største kontrakt på facility management, som nu skal i drift; Vi er i gang med at skabe bedre faciliteter for hærens materiel, og vi er i fuld gang med at planlægge byggeriet af nye faciliteter til Danmarks nye kampfly F-35. Samtidig ligger et nyt Forsvarsforlig lige for, og her forventes der også at være opgaver, der skal løses.


Hvilke profiler søger vi?
Vi søger en række forskellige profiler, alt lige fra ledere til ingeniører, øvrige akademikere, maskinmestre og bygningskonstruktører. Se alle stillinger på forsvaret.dk/job

Hvornår er der ansøgningsfrist?

De fleste stillinger har ansøgningsfrist i første halvdel af december.

Hvor er stillingerne geografiske?

De fleste af stillingerne er på vores hovedkontor i Hjørring, men der er også en række stillinger fordelt på vores lokale distrikter.  

Se alle stillinger på forsvaret.dk/job