[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse]

Udbudsmateriale kan hentes her.


Arealet har tidligere været benyttet til skydebane, men er nu retableret.

Det samlede grundareal udgør ifølge opmåling 3,2128 ha. Heraf er 1,5834 ha. strandbeskyttet.

Der gøres opmærksom på, at arealet afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme mv. Arealet udbydes således som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning eller til sammenlægning med en landbrugsejendom med beboelsesbygning. Der kan dog muligvis gives dispensation fra kravet om, at køber skal have en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, hvis køber påtænker at erhverve arealet til naturformål. Der vil i sådan et tilfælde blive stilles krav om, at køber skal udarbejde en naturplan for arealet, som skal godkendes af Aalborg Kommune, og der skal gives offentligheden fuld adgang til arealerne.

Interesserede bør søge forhåndsgodkendelse hos NaturErhverstyrelsen forud for afgivelse af tilbud. Interesserede opfordres således til at søge information omkring relevant lovgivning og muligheder - herunder at indhente oplysninger/tilsagn hos både Aalborg Kommune og NaturErhvervstyrelsen.

Arealet udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Besigtigelse af arealet kan foretages på egen hånd, eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Stella Toftelund Larsen på telefon: 2289 0993 eller mail: fes-ems09@mil.dk eller Kristina Estrup Elholm på telefon: 2555 2026 eller mail: fes-ems03@mil.dk