Forurening med flourstoffer er en alvorlig udfordring, som Forsvaret ikke kan løse isoleret fra resten af samfundet

Miljøministeriet har netop udsendt en foreløbig liste med 188 steder i Danmark, som er mistænkt for forurening med flourstoffer.

Stofferne blev lovligt brugt i årtier inden for industrien og indeholdes i mange produkter – bl.a. brandskum. 43 af stederne på Miljøministeriets liste ligger på Forsvarets arealer og overvåges af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
(Dette tal er umiddelbart efter denne artikel er publicert ændret til 52 efter yderligere validering og kvalitetssikring af data. Det korrigerede tal indgik i den samlede liste.)

Stederne findes primært i forbindelse med Forsvarets flyvestationer og brandøvelsespladser, hvor der tidligere blev anvendt PFOS-holdigt brandskum i forbindelse med slukningsarbejde og brandslukningsøvelser.

”Vi forstår godt, at borgerne er bekymrede og kan forsikre om, at vi tager dette meget alvorligt. Det er en forureningstype, eksperterne hele tiden bliver klogere på. Håndteringen af det kræver en fælles indsats – og her vil vi i Forsvaret naturligvis løfte vores del”, siger kommandørkaptajn Visti Salomonsen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Hvad gør Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse?

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse forvalter bygninger og arealer, som hører under Forsvarsministeriet. Styrelsen har brugt de seneste år på at kortlægge mulige forureninger med PFOS og andre PFAS-forbindelser samt undersøge og monitorere konstaterede forureninger på Forsvarets arealer. Dette er sket med hjælp fra rådgivere og eksperter på området og med løbende orientering af tilsynsmyndighederne. Målet med den præcise kortlægning af problemet er indledningsvist at beskytte drikkevand og overfladevand.

Hvorfor er der ikke iværksat afværgeforanstaltninger?

Teknologierne til oprensning af flourstoffer i jord og vand er stadig unge. Miljøstyrelsen har netop igangsat pilotprojekter med oprensning af flourstoffer i spildevand, mens der er forsøg i gang med jordforurening under Teknologisk Institut. Det resulterer forhåbentlig i bedre og mere effektive metoder til oprensning af PFOS. Vi følger disse projekter med stor interesse.

Mange eksisterende metoder er stadig på et forsøgsstadium og meget omkostningstunge og ikke anvendelige i stor skala. Vi er for eksempel bekendt med, at eksisterende metoder i kombination kan oprense 90-99% af indeholdt PFOS i spildevand. Vi ved dog ikke, om dette overført til grundvandsrensning mest effektivt bekæmper problemet. Vi ved, at det tilbageværende PFOS niveau selv i bedste fald overstiger grænseværdierne i meget høj grad. Det vil så i givet fald efterlade os med et stort spildevandsproblem.

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil rigtig gerne bidrage til at løse PFOS-problematikken, men før vi kan gå i gang, skal vi have vished for, at vi vælger de rigtige løsninger og sætter ind de rigtige steder – ellers risikerer vi at sætte meget store projekter i gang, der måske ikke løser problemerne. Derfor har Ejendomsstyrelsen fra begyndelsen været i dialog med tilsyns- og miljømyndighederne med henblik på guidance på området”, udtaler Visti Salomonsen og fortsætter:

”Ejendomsstyrelsen er forpligtet til at bidrage til løsningen af PFOS-problematikken. Derfor fokuserer vi kræfterne på kortlægning af forureningen. På den måde kan vi sætte effektivt ind, når vi forhåbentligt snart får nogle effektive teknologier og vejledning fra miljømyndighederne.”

I ”Forsvarsministeriets Grønne Handleplan 2021-2025” er der afsat midler til et pilotprojekt til test af nye afværgemetoder overfor PFOS. Dette projekt gennemføres i lyset af erfaringerne fra Miljøstyrelsen og andre om bedre metoder til oprensning af PFOS.