Elisabeth har sin daglige gang på Ejendomsstyrelsens hovedkontoret i Hjørring, hvor hendes kerneopgave er at gøre rent. Men for Elisabeth handler jobbet om meget mere end det:

 

For mig handler det både om at gøre rent, servicere og give en god oplevelse. Jeg holder utrolig meget af den daglige kontakt, som jeg har med mine kollegaer.

 

Den rette hylde

Det lå ikke i kortene, at Elisabeth skulle arbejde med rengøring. Tilbage i 2015 startede hun med at gøre rent som vikar på blandt andet Flådestationen og Sergentskolen i Frederikshavn. Hun blev dog hurtigt glad for jobbet og efter kort tid blev hun fastansat ved Ejendomsstyrelsen.

Selvom Elisabeths faste arbejdsplads er Hjørring, tager hun ofte rundt til andre af forsvarets lokationer og gør rent:

 

Jeg kan godt lide, at hverdagene ikke altid er ens og elsker at hjælpe til, hvor der er brug for det.

 

Tilrettelægger selv sin arbejdsdag

Rutiner er en vigtig del af rengøringsjobbet, og det er som udgangspunkt de samme opgaver, som Elisabeth udfører hver dag. Toiletterne skal rengøres, gulvene skal støvsuges og bordene tørres af. Det er alle sammen opgaver, som Elisabeth blev oplært i af sine kolleger, da hun i sin tid startede i jobbet. Men selvom opgaverne ofte er de samme, oplever Elisabeth stor frihed:

 

”Jeg skaber selv strukturen i min hverdag ud fra nogle faste rammer. Der er tillid til, at jeg løser mine opgave, og det giver ekstra overskud til at give en hånd andre steder, hvis der er brug for det.”

Elisabeth, rengøringsassistent

Elisabeth, Ejendomsstyrelsen

  • Jobtitel

    Rengøringsassistent
  • Afdeling

    Etablissementspartnerelement Hjørring