F-35 og F-16 på rundtur over Danmark

I den politiske aftale om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup, blev det besluttet at implementere et flystøjovervågningssystem (NOMOS). Ejendomsstyrelsen er ansvarlig for at udgive en årlig støjrapport på baggrund af data fra NOMOS. Ejendomsstyrelsen har derfor udarbejdet den første årlige rapport om kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup - NOMOS Årsrapport 2023.

 

Formålet med årsrapporten er at fremlægge data, så de samlet bliver tilgængelige for offentligheden. Årsrapporten omfatter ca. 5.400 operationer med kampfly, hvoraf ca. 5 % er med F-35 kampfly. Data fra beflyvning med F-35 kampfly er derfor meget begrænset.

 

I forbindelse med Fighter Wing Skrydstrups ”Godt naboskabsmøde”, for de nærmeste naboer,  vil  NOMOS Årsrapport 2023 blive præsenteret, og der vil være mulighed for, at stille spørgsmål og komme med bidrag til evaluering af rapportens form og indhold. Mødet afholdes i Vojens Lufthavn den 10. september 2024, kl. 16.30 - 18.00.

 

Rapporten kan læses nederst på denne side.

 

Fakta:
NOMOS, der består af 12 faste og to mobile støjmålestationer, viser målte støjniveauer omkring Flyvestation Skrydstrup, og måledata opsamles på en lokal server i Forsvaret.

 

NOMOS Årsrapport 2023 præsenterer måledata samlet, og med præcisering af antal overskridelser, hvor én enkelt operation dog kan give anledning til flere overskridelser.

 

NOMOS systemet blev taget endeligt i brug 1. april 2023, og de første fire F-35 kampfly ankom først i september 2023. Den første årsrapport dækker således ikke et fuldt år med F-35 kampfly.