Når du skal bestille første gang

Første gang du skal have udleveret dit arbejdstøj, får du det udleveret på dit lokale forsyningscenter. Her har de en prøvekollektion, så du kan prøve arbejdstøjet, inden det bliver bestilt. På den måde sikrer vi, at du får den rigtige størrelse i første forsøg.


Den første udlevering sker i koordination med dit tjenestested og med hjælp fra din nærmeste chef/leder.

 

Når du skal ombytte dit arbejdstøj

Hvis det udleverede arbejdstøj går i stykker eller ikke passer længere, kan du ombytte det via Forsvarets Munderingsshop.

 

For at kunne ombytte dit arbejdstøj, skal du oprettes som bruger på Munderingsshoppen. Du kan finde en vejledning til at blive oprettet som bruger på Munderingsshoppen på intranettet på FIIN. Du finder vejledningen Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Establissement - Materiel.

 

Du kan få dine varer sendt til din privatadresse eller til en anden adresse, som passer dig. Hvis du skal sende en vare retur, vil du modtage en returlabel, så du kan sende varen gratis retur.

 

Du er også velkommen til at lægge vejen forbi dit lokale forsyningscenter.

Sidst opdateret 20. august, 2024 - Kl. 13.35