Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Info til FES kunder: Serviceportalen bliver til mitFES

Indholdsområde

 
 
mitFES
 

Info til FES kunder: Serviceportalen bliver til mitFES 

Tirsdag d. 2.april lanceres serviceportalen mitFES. mitFES er en opdateret og forbedret udgave af den gamle serviceportal.

02-04-2019 - kl. 08:59

For dig betyder lanceringen af den nye version blandt andet en langt nemmere bestillingsproces og flere muligheder end tidligere. Udover nyt navn har portalen også fået nyt design. Den nye serviceportal er udviklet i tæt samarbejde mellem FES og ISS.

Hvilke forbedringer vil du opleve med serviceportalen mitFES?
Selvom den opdaterede version af mitFES dækker samme funktionaliteter som den tidligere, vil du alligevel opleve en række ændringer, når du fremover benytter dig af den nye serviceportal. En af de væsentligste forbedringer er, at du med den nye portal vil opleve en nemmere og optimeret bestillingsproces.

Du vil opleve forbedringer som:

  • Lettere søgefunktioner
  • Mulighed for booking af lokaler over flere dage og flere lokaler på samme bestilling, hvilket er en fordel, når du arrangerer kurser og andre større arrangementer
  • Mulighed for fremover at kunne gemme dine favoritter – for eksempel et bestemt etablissement, som du typisk booker faciliteter på


Brug portalen fra mobilen
Som noget nyt kan du nu også tilgå mitFES fra din mobiltelefon – og hvis du gemmer serviceportalen på din startskærm, vil du kunne tilgå portalen på samme måde som en app.

Du kan naturligvis også tilgå portalen fra pc og tablet. Serviceportalen mitFES får desuden ny adresse, så hvis du har bookmarket den gamle serviceportal på din pc, skal du erstatte det med det nye link: https://mitfes.iss.dk


Løbende udvikling af portalen

Opdateringen af serviceportalen er et af de initiativer, der udspringer på baggrund af brugeroplevelsesundersøgelsen, og vi arbejder løbende på at forbedre brugervenligheden på portalen – og der er flere projekter i støbeskeen. For eksempel kommer du på sigt til at kunne genbruge gamle bestillinger, så du ikke behøver starte forfra, hvis du skal bestille det samme igen.


Brugerinddragelse løfter kvaliteten af brugeroplevelsen

mitFES er din bestillingsportal, og det er altafgørende, at portalen fungerer hensigtsmæssigt set ud fra dine ønsker og behov. Derfor er serviceportalen mitFES blandt andet udviklet på baggrund af workshops med udvalgte brugere, ligesom den er testet af brugere for at sikre øget brugervenligheden.

Vi håber, at I vil tage godt imod den nye bestillingsportal, og vi håber, at serviceportalen i ny forbedret udgave fremover vil gøre det nemmere for jer at fortage bestillinger. Og tak til alle jer brugere, der er kommet med brugbart input, således FES og ISS i samarbejde har været i stand til at foretage optimale forbedringer.


Fakta om serviceportalen mitFES

  • Du finder serviceportalen mitFES på ejendomsstyrelsen.dk (internet)
  •  På serviceportalen mitFES kan du bestille forplejning, booke værelser og mødelokaler, bestille viceværtopgaver og henvende dig, hvis du oplever fejl eller mangler
  • Brugernavn og adgangskode er det samme, som du bruger til den gamle serviceportal