Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Annoncering vedr. ønske om køb af ekstern konsulentbistand til audits i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i 2020

Indholdsområde

 
 
 

Annoncering vedr. ønske om køb af ekstern konsulentbistand til audits i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i 2020 

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker at købe ekstern konsulentbistand, med specialkompetencer, til brug for udførelsen af tre specifikke eksterne auditeringer i løbet af perioden fra maj til november 2020.

23-01-2020 - kl. 16:03
Hvordan byder jeg ind på opgaven ?
Hvis du som ekstern konsulent med de nedenfor nævnte specialkompetencer ønsker at tilkendegive din interesse for at byde ind på auditopgaven, bedes du kontakte Ejendomsstyrelsen v/undertegnede på mail eller telefon – senest den 14. februar 2020.

Annemette Marie Eriksen
Specialkonsulent
cand.scient. - Lead auditor i miljø, energi- og kvalitetsledelse

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Optimeringsafdelingen/Standardiseringssektionen
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Telefon + 45 7281 3337 / Mobil + 45 4171 0649
E-mail: fes-sts03@mil.dk / Fiin: fes-sts03@fiin.dk
www.ejendomsstyrelsen.dk

Nærmere beskrivelse af opgavens indhold, omfang og kompetencekrav:

Auditopgavens indhold:
  • Audit af Ejendomsstyrelsens bygge- og anlægsprojektmanual (BAP Manual) i forhold til en vurdering af, om manualen opfylder Ejendomsstyrelsens kvalitetskriterier.
  • Audit af leverandøren ISS, som Ejendomsstyrelsen har indgået en partnerskabsaftale om facility management med (FM-kontrakten) vedr. en række serviceområder (spor A-G vedr. rengøring, forplej-ning, arealpleje, affaldshåndtering, bygninger, tekniske basisinstallationer og intern service). Auditering af ISS indebærer en vurdering af ISS’ evne til at overholde indgåede kontraktlige forpligtelser vedr. opfyldelse af FM-kontraktens Spor E (daglige driftsopgaver og vedligeholdelse af bygninger, bygværk og belægninger) og spor F (tekniske basisinstallationer).


Auditopgavens omfang:

  • Auditering af BAP Manualen skønnes at nødvendiggøre 2-5 arbejdsdage med fysisk tilstedeværelse på Ejendomsstyrelsens hovedkontor i Hjørring. Resten af opgaven med auditplanlægning, mødeforberedelse, rapportskrivning m.v., med et forventet omfang på 2-3 arbejdsdage, kan løses fra ”skrivebordet”.
  • Auditeringsopgaven vedr. ISS foregår hovedsageligt ved fysisk tilstedeværelse på Ejendomsstyrelsens hovedkontor i Hjørring, på et af Forsvarets etablissementer udenfor Hjørring, samt på ISS’ hovedkontor i hovedstadsområdet, idet der er tale om såkaldte ”audits på stedet”. Auditering af ISS skønnes samlet at nødvendiggøre 2-5 arbejdsdage med fysisk tilstedeværelse, fordelt mellem de nævnte lokaliteter. Resten af opgaven med planlægning, mødeforberedelse, rapportskrivning m.v., med et forventet omfang på 3-4 arbejdsdage, kan løses fra ”skrivebordet”.

 

Kompetencekrav:
For at kunne løse auditopgaverne som ekstern konsulent på tilfredsstillende vis forudsættes:

  • At du kan dokumentere besiddelse af relevante auditorkompetencer samt tilstrækkelig viden, indsigt og erfaring med auditering af større virksomheder, f.eks. med auditering indenfor kvalitetsledelse (ISO9001).
  • At du foruden almindelige auditorkundskaber har særlig viden om og indsigt i bygge-/anlægsprojektstyring, dansk entrepriseret, herunder de i Danmark eksisterende branchesædvaner og -kutymer på bygge- og anlægsområdet samt udbudsret.
  • At du besidder specialviden om danske forvaltningsretlige forhold i relation til Ejendomsstyrelsen som statslig myndighed og besidder specialviden om de i dansk lovgivning fastsatte krav til de tekniske installationer, som FM-kontrakten omfatter.